Om os
Om Espergærde Musikforening
Espergærde Musikforening har til formål at fremme kendskabet til og interessen for primært klassisk, ældre og nyere musik. Dette sker dels ved afholdelse af koncerter, dels ved musikoplysende virksomhed i forbindelse med koncerterne.
Kunstnerne udvælges hver sæson af bestyrelsen ud fra dels musikere, der har vakt opmærksomhed, dels musikere der har tilsendt oplysende materiale. Danske kunstnere – og gerne nye unge navne – prioriteres.
Forud for hver koncert modtager medlemmerne en mail med et detaljeret program for koncerten og en udførlig omtale af såvel de medvirkende som af musikværkerne. Dette program uddeles endvidere ved koncerterne.
Espergærde Musikforenings koncerter nyder værdifuld støtte fra Statens Kunstfond, Solistforeningen af 1921 samt EIF’s Venner.
Espergærde Musikforening støtter projektet Elsinore2032, der arbejder på at gøre Helsingør til Kulturby i 2032. Espergærde Musikforeninge bidrager til Dansk Ornitologisk Forenings Klimafond Dansk Ornitologisk Forenings Klimafond
Foreningens historie
Espergærde Musikforening blev stiftet i 1980 på initiativ af nogle af Espergærdes kulturpersonligheder, Jan Juhler, Hans Schultz-Hansen og Helge Lomholt, i et forsøg på at skabe et musikalsk miljø i Espergærde. En vigtig del af formålet var desuden at ændre på balancen i kulturlivet mellem Helsingør og Espergærde, så ikke alt foregik i Helsingør.
Den første koncert fandt sted på Espergærde Gymnasium i januar 1981. Det første år afholdtes 4 koncerter, foreningen havde 150 medlemmer og fik god støtte fra Helsingør Kommune.
Senere blev antallet af koncerter udvidet, flere af dem fandt sted i Mørdrup Kirke og medlemstallet steg.
Nu er vi oppe på otte koncerter pr. sæson. Alle koncerterne finder sted i Mørdrup Kirke, og vi er ca 250 medlemmer, ikke kun fra Helsingør Kommune men også fra flere af omegnskommunerne.
Foreningens smukke logo er tegnet af den lokale kunstner Ole Juul som en gave ved foreningens start i 1980.
Bestyrelsen
Lisbeth Ringsholt, formand
26 15 28 24
ringsholt@gmail.com
Ole Josephsen, næstformand
21 25 46 02
oleva@stofanet.dk
Brigitte Eskesen, kasserer
40 82 29 16
brigitte.eskesen@gmail.com
Niels Henrik Højbjerg, IT
42 41 43 30
hjbjrg@gmail.com
Ellen Tørsløv
Karen Rud Michaelsen
Frank Lass
Juddi Winkel
Jette Gersdorff van Deurs
Vibeke Hall