Læs anmeldelsen

Espergærde Musikforening





39.sæson 2018/2019
Marts 2019
Nyhedsbrev nr. 331



Espergærde Musikforenings næste koncert bliver et imødeset genhør med Amatørsymfonikerne, et af landets bedste halvprofessionelle symfoniorkestre, der sidst gæstede Espergærde Musikforening for godt 2 år siden. Med sig har orkestret den prisbelønnede pianist Rikke Sandberg, der vil spille Herman D.Koppels 3.klaverkoncert, et af de mest spillede af Koppels værker. På programmet står også et intermezzo af Wilhelm Stenhammar og Johan Svendsens 2.symfoni.





Søndag den 17.marts 2019 kl.16.00Mørdrup Kirke
Amatørsymfonikerne
Rikke Sandberg
, piano
Kaare Hansen, dirigent



Wilhelm Stenhammar
   (1871 - 1927)
Intermezzo fra "Sången", op.44
Herman D. Koppel
   (1908 - 1998)
Koncert for klaver og orkester nr.3, op.45
   Allegro - Andante - Rondo: presto

P A U S E
Johan Svendsen
(1840 - 1911)
Symfoni nr.2, B-dur, op.15
   Allegro - Andante sostenuto - Intermezzo - Andante.
   Allegro con fuoco



Bemærk venligst, at ændringer i programmet kan forekomme

Rikke Sandberg er uddannet på Det Kgl.Danske Musikkonservatorium med Debutkoncert 2002. Siden da har hun optrådt som solist og kammermusiker i ind- og udland. Rikke Sandbergs repertoire spænder vidt, fra de store klassikere til værker fra det 20.årh., som f.ex. Herman D. Koppels klaverkoncert nr.3, som hun spiller i dag. For hendes nuancerede og indfølte klaverspil, har hun modtaget mange priser bl.a. Musik-anmeldernes kunstnerpris, og hun blev i 2005 udnævnt til "Årets klassiske musiker" i Politiken. Hun har desuden indspillet et stort antal CDér og er lige nu aktuel med en ny CD med solostykker af Johannes Brahms.
Rikke Sandberg er på flere måder aktiv i musiklivet, bl.a. som kunstnerisk leder af "Nordisk Kammermusik Festival" og som lærer på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor kommende generationer har stor glæde af hendes engagement og autoritet.

Kaare Hansen (*1947) er en meget dynamisk dirigent. Både i sin måde at dirigere på og i det store repertoire han dækker, fra det store symfoniske udtræk til nyere udenlandsk og dansk musik, ikke mindst Per Nørgård, hvis værker han bl.a. har uropført. Han har studeret musik ved Københavns Universitet, direktion på det Kgl. Danske Musikkonservatorium og siden hos den berømte franske komponist og dirigent Pierre Boulez.
Kaare Hansen har været korsyngemester ved Det Kgl.Teaters Opera og har opført adskillige musik-dramatiske værker på en lang række operascener, ligesom han har dirigeret de fleste landsdelsorkestre og DR Radiosymfoniorkestret. Han har også i årenes løb dirigeret Amatørsymfonikerne ved mere end 30 koncerter, bl.a. på turnéer til udlandet.

Amatørsymfonikerne er et fuldt udbygget symfoniorkester, der består af dygtige og engagerede amatør-musikere i alle aldre. De spiller det store klassiske, symfoniske repertoire: wienerklassik, romantik og musik fra nyere tid. Orkestrets ca. 70 medlemmer mødes hver tirsdag aften i Holte. Der er årligt 4 projekter, normalt hver gang med 2 koncerter. Koncerterne afholdes oftest i Københavnsområdet, heraf en sommerkoncert i Tivoli. Orkestret har eksisteret siden 1954.

Wilhelm Stenhammar anses i dag som Sveriges største senromantiske komponist, mest påvirket af Wagner og Bruckner. Hovedværkerne "Serenade for orkester" og Symfoni nr.2 spilles og indspilles stadig og indtager en fornem plads i svensk musikhistorie. Kantaten "Sången" for soli, kor og orkester er komponeret i 1921 med tekst af komponistkollegaen Ture Rangström. Det korte, patetiske "Mellemspil" indleder kantatens 2. del.

Herman D. Koppel blev den, der videreførte den sene Carl Nielsens eksperimenterende musikstil parret med påvirkning fra den internationale avantgarde, først og fremmest Bartok og Stravinskij, men også jazzen med dens markante rytmer fik indflydelse. Koppels værkfortegnelse er enorm og indbefatter foruden "klassiske" værker (7 symfonier, instrumentalkoncerter, strygekvartetter, oratorier…) også skuespilmusik ("Melodien, der blev væk") og en mængde filmmusik.
Klaverkoncert nr.3 er komponeret 1948 og uropført samme år ved en Torsdagskoncert med Koppel selv som solist og Nicolai Malko som dirigent. Den er tænkt som en virkelig klaverkoncert med klaveret som det koncerterende midtpunkt og har vist sig at være et af de mest opførte af Koppels værker, både herhjemme og i udlandet. Efter uropførelsen skrev musikanmelderen Jürgen Balzer bl.a.: "Vist er der skrevet gode moderne klaverkoncerter, men ikke netop af den type, hvori det virtuose, det artistiske og det emotionelle går op i en højere enhed. Og det er netop, hvad det gør i Koppels nye værk, hvori de tre faktorer holder hinanden i den smukkeste ligevægt. Det virtuose - og kors, hvor er den svær! - er glimrende motiveret af det artistiske, og det artistiske er til stadighed affødt af det emotionelle. Der er ingen tomgang med hule bravader, alt er illumineret indefra; hvor meget hænderne end har at gøre, ledes de dog bestandig af menneskelig renfærdighed og kunstnerisk taktfølelse."
1.sats bygger på det klassiske formskema: eksposition-modulationsdel-reprise. 2.sats er en art "dialog-form" med et modsætningsforhold mellem orkester og klaver, der først forenes i klimakset i slutningen af satsen. Sidste sats er en danseagtig rondo i hurtig 3/8-takt.

Norske Johan Svendsen og hans samtidige komponistkollega og ven Edvard Grieg havde samme central-europæiske baggrund med hensyn til musikstil - uddannet som de var ved det berømte musik-konservatorium i Leipzig. Men begge holdt fast i deres norske/skandinaviske baggrund og fandt hver især deres eget ståsted: Grieg i de mindre kompositioner og karakterstykker, Svendsen primært i symfonien og i store, virtuose orkesterstykker og tonedigte: "Norsk Kunstnerkarneval", "Zorahayda", "Festpolonaise", "Norske Rapsodier" m.m. Svendsens 1.symfoni, som han komponerede som 25-årig, vakte behørigt opsigt og 2.symfoni fra 1876 bekræftede hans førerposition som nordisk symfoniker, mere levende og vedkommende end Niels W. Gade og Hartmann.
På utallige rejser orienterede Svendsen sig i det internationale musikliv, besøgte bl.a. Saint-Saëns og Massenet i Paris, Liszt i Weimar og var en skattet gæst hos Wagner i Bayreuth og drog endog til USA, hvor han giftede sig.
Svendsen fik samtidig ry som en fremragende dirigent på linje med tidens største navne. I 1883 lykkedes det Det kgl.Teater i København at knytte ham til Operaen og Det kgl.Kapel, som på det tidspunkt ikke rigtigt trivedes. De kommende 25 år førte Johan Svendsen Operaen og Kapellet til nye, store højder og var en højt respekteret og elsket leder. Han spottede også tidligt den unge Carl Nielsen, som spillede 2.violin i orkestret. Svendsen opmuntrede og hjalp det unge komponisttalent og holdt flere af hans tidlige værker over dåben, bl.a. hans 1.symfoni. Det var tillige Johan Svendsen, der indførte de for dansk musikliv så traditionsrige Kapelkoncerter, som stadig holdes i hævd. 2.symfoni er ungdommelig og optimistisk. Den langsomme 2.sats hører til noget af det smukkeste og helstøbte fra hans hånd. 3.sats: Intermezzo svarer til den klassiske symfonis scherzo, her udformet som en "Halling" - en norsk springdans i 2/4-takt. Finalen indledes af en eftertænksom nedadgående melodifrase - en antydning af den norske nationalsang fra 1864 "Ja vi elsker dette landet". I satsens hoveddel føres de smittende temaer til en festlig kulmination.
Nils Hemmeth


Espergærde Musikforenings næste koncert finder sted søndag den 14.april kl.16 i Mørdrup Kirke, hvor Ulla Millmann, fløjte, Henrik Dam Thomsen, cello, og Tine Rehling, harpe, vil spille Jolivet, Debussy, Ravel, Ibert, Astor Piazzolla og en uropførelse af Sunleif Rasmussen.

Amatørsymfonikerne har modtaget støtte fra Dansk Kapelmesterforening

Espergærde Musikforenings koncerter nyder støtte fra