Fint og varieret program

Fra Gade til Bartok til Mozart
for klaver og blæsere - og en kontrabas


Tekst og foto:
Ole Josephsen,
musikanmelder






ESPERGÆRDE: AmadeusEnsemblet består af 15 blæsere og en kontrabas, og de havde fået en af landets store pianister, Elisabeth Westenholz, med på holdet til koncerten søndag eftermiddag i Mørdrup Kirke. Dirigent var Kristoffer Kaas, og arrangør var Espergærde Musikforening.
      200 års jubilaren Niels W.Gade stod først på programmet med Morgensang fra 'Elverskud' og første sats af hans første symfoni: 'På Sjølunds fagre sletter'.
      Morgensangen ligger fint til blæserstemmer, og den kom roligt og værdigt over rampen. Symfonisatsen er bygget over den kendte sang om Kong Valdemars vilde jagt, og den smukke melodi blev først præsenteret i mol. Senere bliver temaet vendt og drejet på virtuos vis, hvor de dybe klarinetter gør sig dygtigt gældende.
      Man forstår udmærket, at Mendelssohn blev begejstret for dette romantiske værk af nordisk tilsnit. Begge Gade-værker var arrangeret af en af ensemblets medlemmer, Jørgen Münster.

Bartok med humor
Bela Bartoks 'Ungarske Billeder' eksisterer fra Bartoks hånd i både en klaverudgave og en orkesterversion, men her havde et andet af ensemblets medlemmer, Helge Lomholt, arrangeret værket for 15 blæsere og en kontrabas.
      De fem satser omfattede en livlig aften i landsbyen, en rytmisk bjørnedans, en enkel melodi, den skæve gang af en lettere påvirket og til sidst en svinehyrdes dans, en ægte folkedans. Bartok har her øst af den indsamling af østeuropæisk musik, han foretog tidligt i sin karriere, og skabt en levende og livlig lille suite, der også bød på humor.
      Efter pausen var det så Mozarts tur. Det er meget passende, at ensemblet har taget navn efter Mozarts mellemnavn. En af hans store klaverkoncerter, nr.22 i Es-dur, arrangeret af Helge Lomholt for en lidt mindre blæserbesætning, havde Elisabeth Westenholz som solist på kirkens prægtige Steinway flygel.
      Hun spiller naturligt og selvfølgeligt, helt uden krummelurer - de er unødvendige i hendes spil, der er præget af en sikkerhed og en indre ro. Man fornemmer også hendes glæde ved at spille sammen med et amatørensemble.

Begavet arrangement
Mozart var glad for blæsere, og han havde mange opgaver til dem, ikke kun i blæserserenaderne, så det føltes helt rigtigt, at blæserne kunne overtage strygerindsatserne i dette værk, især når det er arrangeret så begavet som her. Bassetthorn og basklarinet spiller en vigtig rolle i det mozartske klangbillede, men også det kunne AmadeusEnsemblet opfylde.

Publikum kvitterede med en stående applaus.

Helsingør Dagblad, den 30.november 2017