Espergærde Musikforening






38.sæson 2017/2018November 2017
Nyhedsbrev nr. 320

Elisabeth Westenholz er en af landets store pianister. Sammen med AmadeusEnsemblet vil hun spille Mozarts klaverkoncert nr.22, en af Mozarts store koncerter. AmadeusEnsemblet, der dirigeres af Kristoffer Kaas, består af 15 blæsere og en kontrabas, og de vil desuden spille to værker af 200-årige Niels W.Gade: Morgensang af "Elverskud" og første sats af hans symfoni nr.1: "På Sjølunds fagre sletter". Herudover byder programmet på "Ungarske billeder" af Bela Bartók, fem poetiske skildringer af livet på landet.


Søndag den 26.november 2017 kl.16.00i Mørdrup Kirke
AmadeusEnsemblet
Elisabeth Westenholz, piano
Kristoffer Kaas, dirigent

Niels W.Gade
    (1817 - 1890)
Af "Elverskud", op.30
    Morgensang
Af Symfoni nr.1, c-mol, op.5
    1.sats: Moderato con moto - Allegro energico
Bela Bartók
    (1881 - 1945)
Ungarske billeder, Sz97
    En aften i landsbyen
    Bjørnedans
    Melodi
    Lettere påvirket
    Svinehyrdens dans

P a u s e

Wolfgang Amadeus Mozart
    (1756 - 1791)
Klaverkoncert nr.22, Es-dur, KV482
    Allegro
    Andante
    Allegro - Andantino cantabile - Allegro


Bemærk venligst, at ændringer i programmet kan forekomme

AmadeusEnsemblet har ved flere lejligheder besøgt Espergærde Musikforening, sidst i oktober 2013. Det er et amatørkammerensemble, der spiller symfonisk blæsermusik, klassisk musik af stor sværhedsgrad. Oprettet i 1993 og besat med 2 fløjter, 2 oboer, 2 klarinetter, C-klarinet, bassethorn, basklarinet, 2 fagotter, 4 horn og kontrabas. Instrumentationsforbilledet skal findes hos Richard Strauss, der i 1940'erne skrev 2 symfonier for blæsere med denne besætning. Da repertoiret er meget lille, har to af ensemblets medlemmer, Jørgen Münster og Helge Lomholt udført en lang række arrangementer af eksisterende værker, hvilket også er tilfældet for værkerne ved dagens koncert.

Elisabeth Westenholz har i Danmark studeret hos bl.a. Harriet Østergaard-Andersen, Esther Vagning og Arne Skjold-Rasmussen. og i udlandet hos Bruno Seidlhofer, Wien, og ved kurser hos Alfred Brendel. Hun har en udstrakt koncertvirksomhed overalt i Danmark, både som solist og kammermusiker. I udlandet har hun optrådt i Frankrig, Tyskland, Holland, Australien, New Zealand, Japan, Saudi-Arabien, Litauen og Rusland. Elisabeth Westenholz har indspillet en lang række CD'er, bl.a. klaverkoncerter af Mozart og Beethoven, soloklaverværker af Carl Nielsen og Niels W.Gade samt kammermusik af bl.a. Schubert, Ravel, Schumann, Brahms og Tchaikovsky. Hun har modtaget flere priser og legater, bl.a. Musikanmelderringens Kunstnerpris, Tagea Brandts Rejselegat, Gladsaxe Musikpris, Anne Marie og Carl Nielsens Hæderspris, Den Svenske Grammofon-pris samt - i 2011 - Ridderkorset..

Kristoffer Kaas er uddannet trompetist fra DKDM og har studeret direktion ved Conservatorium van Amsterdam. Siden har han dirigeret kor og orkestre i Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Danmark. Han har desuden arbejdet med ungdomsorkestre og grundlagde i 2007 ungdomsorkestret Arctic Youth Symphony Orchestra. Igennem nogle år har han haft et nært samarbejde med det kongelige akademiske kapel i Uppsala. I København har han dirigeret Lyngby-Taarbæk Brass Band, SymfUni på Købnhavns Universitet, Amatørsymfonikerne og Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester.

Niels W.Gade står som den største danske musikpersonlighed i 1800-tallet, hvor han gjorde sig gældende som komponist, dirigent og administrator. Som 23-årig vandt han en konkurrence med sin ouverture Efterklange af Ossian, og da den blev publiceret i Leipzig, vakte den Mendelssohns interesse. Da Gade i 1843 rejste til Leipzig ansatte Mendelssohn ham som lærer på konservatoriet og knyttede ham til Gewandhausorkestret som dirigent. I 1847 blev han enedirigent efter Mendelssohns død, men flyttede tilbage til Danmark efter krigs-udbruddet med Preussen i 1848. I 1867 grundlagde han Det kongelige danske Musikkonservatorium.
Elverskud er Gades ypperste korværk og blev modtaget med begejstring ved de første opførelser i Musik-foreningen i 1854. Morgensang er blevet en fast del af repertoiret for alle danske amatørkor.
Gades 1.symfoni blev uropført i marts 1843 ved en af de berømte Gewandhauskoncerter i Leipzig. Dirigent var Mendelssohn, der var meget begejstret for værket. Førstesatsen bygger på Gades egen melodi fra 1838 til B.S.Ingemanns digt På Sjølunds fagre sletter om Kong Valdemars vilde jagt.
Ole Josephsen


Bela Bartóks Ungarske billeder er en orkesterversion af fem klaverstykker skrevet i en tidlig periode i komponistens liv. De fem billeder skildrer forskellige situationer som en slags programmusik, der omfatter stemninger som den indledende Aften på landet og 3.sats Melodi. Mere direkte skildrende er 2.satsen Bjørnedans og ikke mindst 4.satsen Lettere påvirket, hvilket høres på den noget vakkelvorne rubatomusik (skiftende i tempo).
Bartók foretog i sin tidlige karriere sammen med kollegaen Zoltan Kodaly en omfattende indsamling af fortrinsvis østeuropæisk folkemusik. Dette blev afgørende for hans senere virke som komponist, idet han anvendte folkemusikken på mange måder i sin egen musik.
Karakteristisk for Bartóks musik er bl.a. rytmikken med skæve taktarter og betoninger, og melodier, der kan være bitonale, dvs være i dur og mol samt kirketonale tonearter på samme tid. Udgaven af Ungarske billeder er her for 15 blæsere og kontrabas, instrumenteret for AmadeusEnsemblet af Helge Lomholt.

Wolfgang Amadeus Mozart skrev sin klaverkoncert nr.22 i 1784 på et tidspunkt, da han var på toppen i Wien. Han havde netop færdiggjort sin måske bedste opera, Figaros bryllup, og han nød alles opmærksomhed, ikke mindst som en fremragende pianist, som opførte sine egne klaverkoncerter som abonnementskoncerter. I den berømte Amadeusfilm anvender instruktør Milos Forman netop et uddrag fra denne herlige koncert, som spilles udendørs for kejser Leopold og hans hof.
Første sats indeholder et markant åbningsmotiv, som høres flere gange i den triumferende sats. Andensatsen bringer et af Mozarts dybeste og smukkeste temaer som indledning, et tema, der får en til at tænke på indledningen til hans Requiem. Trediesatsen er løssluppen med sin jagtttematik og helt igennem muntre præg. Man undres over, at Mozart gennem de tre satser kommer igennem et så stort følelsesregister, et træk, som kun få komponister mestrer som han. En meget interessant ting ved denne koncert er de to indbyggede blæserserenadelignende passager i 2. og 3.sats. Der er flere solokadencer i værket, hvor Mozart har demonstreret sin overlegne kunnen som pianist. Det er imidlertid sjældent, at Mozart har nedskrevet disse virtuose improvisationer. I denne udgave af koncerten er det pianisten Geza Anda, der har skrevet kadencerne.
Fra Mozarts side indgår 9 blæsere i originalpartituret: 1 fløjte, 2 oboer, 2 klarinetter, 2 fagotter og 2 horn. Det er derefter indlysende, at dette værk egner sig til bearbejdelse for yderligere blæsere. En af de væsentligste tilføjelser er 2 bassethorn (dybere klarinetter med lidt nasal klang), som var Mozarts yndlingsinstrument, og som han anvender i bl.a. Gran Partita, Requiem og operaen Titus. Bassethornene anvendes her bl.a. i 2.satsens indledende tema som afløsere for dybtliggende violinstemmer.

AmadeusEnsemblets repertoire bygger fortrinsvis på bearbejdelser af værker skrevet for en anden besætning. Oftest er det symfoniorkestrets besætning, der omskrives til det mindre blæserensemble på 16 inkl. en kontrabas. Derved skal strygerstemmerne inkorporeres i ensemblet. Det er langt fra alle værker, der kan omskrives på denne måde, så det er arrangørens vigtigste opgave at finde egnede værker. Mozarts klaverkoncert nr.22 er velegnet bl.a. på grund af den fyldige blæsersats fra Mozarts hånd.

Helge Lomholt


Espergærde Musikforenings næste koncert finder sted søndag den 21.januar kl.16 i Mørdrup Kirke, hvor Marianna Shirinyan, piano, Priya Mitchell, violin og Thorleif Thedéen, cello vil spille klavertrioer af Shostakovich, Babadjanian og Robert Schumann.



Espergærde Musikforenings koncerter nyder støtte fra