Læs anmeldelsen

Espergærde Musikforening






38.sæson 2017/2018November 2017
Nyhedsbrev nr. 319

Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester er et af landets mest professionelle amatørorkestre. Det har gennem årene ofte gæstet Musikforeningen og hver gang leveret det helt store bjergtagende orkesterbrus. Denne gang har orkestret på programmet en varm dansk ouverture "Efterklange af Ossian" af 200-årige Niels W.Gade, en klangmættet hornkoncert af Richard Strauss og en fuldtonet og kraftfuld 10.symfoni af Shostakovich. Solist er Lasse Mauritzen på horn, og dirigent er Morten Ryelund.


Søndag den 12.november 2017 kl.16.00i Mørdrup Kirke
Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester
Lasse Mauritzen, horn
Morten Ryelund, dirigent

Niels W.Gade
(1817 - 1890)
Efterklange af Ossian, op.1
Koncertouverture
Richard Strauss
(1864 - 1949)
Hornkoncert nr.1, Es-dur, op.11
Allegro
Andante
Allegro

P a u s e

Dmitri Shostakovich
(1906 - 1975)
Symfoni nr.10, e-mol, op.93
Moderato
Allegro
Allegretto


Bemærk venligst, at ændringer i programmet kan forekomme

Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester har ved flere lejligheder besøgt Espergærde Musikforening, sidst i april 2016. Orkestret har fuld symfonisk størrelse, ca. 65 musikere, og består af musik- og konservatorie-studerende og dygtige amatørmusikere, aldersmæssigt fordelt fra 17 til 68 år. Det har i mange år været et af landets mest professionelle amatørorkestre. Orkestret blev stiftet i 1957 som en del af den lokale musikskole og blev et selvstændigt orkester i 1980. Det har i de seneste år turneret flittigt i udlandet.

Lasse Mauritzen ville som otteårig spille trommer, men da det ikke var muligt, fik han i stedet muligheden for at spille horn med hjælp fra den legendariske dirigent Teddy Petersen. Som ung studerede Lasse hos Hugh Seenan, den tidligere solohornist ved London Symphony Orchestra, og hos Lanzky-Otto, solohornist ved Kungliga Filharmoniska Orkestern i Stockholm. Uden at sætte en fod på konservatoriet fik han som teenager sin første stilling som hornist ved DR Underholdningsorkester. Som 21-årig blev Lasse 2.horn-solist ved Det Kongelige Kapel, hvor han blev indtil 2006, da han fik sin nuværende stilling som solohornist ved DR Symfoniorkestret.

Morten Ryelund fik sin professionelle dirigentdebut med Sønderjyllands Symfoniorkester i 1996. Siden har han arbejdet med talrige orkestre og ensembler: Københavns Yngre Strygere, Sjællands Symfoni-orkester, Aalborg Symfoniorkester, Aarhus Symfoniorkester, DR Underholdningsorkester, Malmö Symfoniorkester, Helsingborg Symfoniorkester, Stockholm Sinfonietta, Bergen Kammerorkester, Pskov Symphony Orchestra (Rusland), Athelas Sinfonietta, DR Radiokoret og Det kgl.Operakor. Han var drivkraften bag oprettelsen af DR Ungdomsensemble i 2004 og har siden fortsat sit arbejde med Det Danske Ungdomsensemble. Morten Ryelund er uddannet dirigent ved konservatoriet i Skt.Petersborg og er desuden violinist-uddannet ved Det Kgl.Danske Musikkonservatorium.

Niels W.Gade var en af 1800-tallets betydeligste musikskikkelser i Danmark. Foruden at være komponist, violinist og organist, dirigerede han og stiftede Københavns Musikkonservatorium. Han startede forrygende med at komme til Leipzig i 1843, hvor han mødte Mendelssohn og blev tilknyttet Gewand-hausorkestret som dirigent. I 1847 blev han enedirigent efter Mendelssohns død, men flyttede tilbage til Danmark efter krigsudbruddet med Preussen i 1848.
Hans gennembrudsværk er "Efterklange af Ossian" op.1, førsteopført i Musikforeningen i København i 1843. Her slippes Romantikken løs på dramatisk og lyrisk vis. Det er sjældent i hans senere værker (bl.a. 8 symfonier), at han nåede disse poetiske og iørefaldende højder (undtagen i den 1.symfoni "På Sjølunds fagre sletter"). Et andet mesterværk, der stadig opføres, er hans kantate "Elverskud".
Helge Lomholt

Richard Strauss skrev sin 1.hornkoncert, mens han som 18-årig studerede filosofi ved universitetet i München. Han havde kort forinden skrevet sin violinkoncert og cellosonate. Hans far Franz Strauss var en af de førende hornister i sin tid, og med lyden af horn i hjemmet lå det lige for, at Richard ville udforske hornets store potentiale. Dengang var det stadig almindeligt at spille på et naturhorn (et valdhorn) - Brahms skrev f.eks. sin 3.symfoni (samtidig med Strauss' hornkoncert) for naturhorn - og koncerten fik da også titlen "Waldhornkonzert". Sværheden af koncerten gør det imidlertid vanskeligt at spille den til perfektion på et naturhorn, og den bliver da også normalt spillet på et ventilhorn. Førsteopførelsen fandt sted 4.marts 1885 i Meiningen med Gustav Leinhos som solist og Hans von Bülow som dirigent. Koncertens tre satser bliver sædvanligvis spillet uden ophold.
Ole Josephsen

Dmitri Shostakovich blev to gange i sin karriere udsat for anklager om formalisme og antisovjettisk sindelag. I 1936 var hans musik blevet for 'moderne' for magthaverne (i.e. Stalin), og i 1948 måtte han - sammen med en række andre prominente komponister, bl.a. Prokofiev - stå skoleret for styret, som krævede en optimistisk og national-bevidst musik. I krigsårene havde Shostakovich skrevet sine 'krigs-symfonier' (nr. 7 og 8) i et patriotisk tonesprog. I 1945, umiddelbart efter krigsafslutningen uropførtes hans 9. symfoni, som man forventede sig meget af. Men i stedet for patos, jubel og patriotisme fik man en kort symfoni fuld af vrængende ironi og besk humor! Det offentlige Sovjet modtog symfonien med isnende kulde, og i 1948 blev Shostakovich ydmyget og 'banket på plads'. Shostakovich bøjede udadtil nakken, men indarbejdede i sine mere personlige værker i stigende grad musikalske 'koder', som var lukket land for bureaukraterne.
Selv om han allerede i 1951 havde gjort forstudier til en 10. symfoni, blev den ydre anledning utvivlsomt Stalins død i marts 1953. I månederne herefter komponerede Shostakovich i hast den symfoni, som i dag regnes for hans mest personlige og måske ypperste. Første sats er bredt anlagt med en både vemodig og dramatisk grundtone, som afbrydes af små forsøg på mere optimistiske stemninger. Musikken er blottet for den tvetydighed, som han i andre værker dækkede sig ind under. Den korte andensats skulle efter ikke-bekræftede udtalelser være et portræt af Stalin! Sandt eller ej - sjældent har Shostakovich skrevet en mere brutal musik, hvor frygten er fastholdt fra første til sidste takt. Tredje sats indledes med et tilsyneladende harmløst tema, som efterhånden fører over i Shostakovich's musikalske signatur: tonerne D - (E)S - C - H : initialerne for Dmitrij SCHostakowitsch (stavet på tysk) - først ganske forsigtigt, efterhånden mere modigt og i valsetakt.
Sidste sats indledes - ligesom 1. sats - med en grundstemning af mørke og vemod (soloer i obo, fløjte og fagot), men afløses pludseligt af et enfoldigt dansetema - en folkedans fra Armenien (Stalins hjemegn!). Dette tema og DSCH-temaet "kæmper" nu om pladsen afbrudt af brutale march-indslag og satsen slutter turbulent med DSCH-temaet ekstatisk udslynget af horn og fulgt op af paukerne. 'Stalin er død - Shostakovich lever!' kunne være mottoet. Men måske er det kun en del af sandheden. Shostakovich nærede stor bekymring og omsorg for symfonigenren, og med denne symfoni synes Shostakovich at fejre symfoniens genfødsel i Sovjet - uden bureaukratisk indblanding og mistænkeliggørelse.
/nh

Espergærde Musikforenings næste koncert finder sted søndag den 26.november kl.16 i Mørdrup Kirke, hvor AmadeusEnsemblet vil spille Niels W.Gade: Morgensang af 'Elverskud' og 1.sats af Symfoni nr.1, Bela Bartok: Ungarske billeder og W.A.Mozart: Klaverkoncert nr.22 med Elisabeth Westenholz som solist. Kristoffer Kaas er dirigent.


Espergærde Musikforenings koncerter nyder støtte fra