Læs anmmeldelsen

Espergærde Musikforening






40.sæson 2019/2020Oktober 2019
Nyhedsbrev nr. 335

Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester er et af landets mest professionelle amatørorkestre. Det har gennem årene ofte gæstet Musikforeningen og hver gang leveret det helt store bjergtagende orkesterbrus. Denne gang har orkestret på programmet en ouverture "Eventyret om den skønne Melusine" af Felix Mendelssohn, en klangmættet cellokoncert af Robert Schumann og en monumental og magtfuld 5.symfoni af Jean Sibelius. Solist er Birgitte Øland på cello, og dirigent er Christian Øland.


Søndag den 27.oktober 2019 kl.16.00på Espergærde Gymnasium
Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester
Birgitte Øland,
cello
Christian Øland, dirigent

Felix Mendelssohn
   (1809 - 1847)
Ouverture til "Das Märchen von der schönen Melusine"
Robert Schumann
   (1810 - 1856)
Koncert for cello og orkester, a-mol, op.129
   Nicht zu schnell
   Langsam
   Sehr lebhaft

P a u s e

Jean Sibelius
   (1865 - 1957)
Symfoni nr.5, Es-dur, op.82
   1. Tempo molto moderato - Allegro moderato (ma poco a poco stretto) -
     Vivace molto - Presto - Più presto
   2. Andante mosso, quasi allegretto - Poco a poco stretto - Tranquillo -
     Poco a poco stretto - Ritenuto al tempo I
   3. Allegro molto - Misterioso - Un pochettino largamente -
     Largamente assai - Un pochettino stretto


Bemærk venligst, at ændringer i programmet kan forekomme

Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester har ved flere lejligheder besøgt Espergærde Musikforening, sidst i november 2017. Orkestret har fuld symfonisk størrelse, ca. 65 musikere, og består af musik- og konservatorie-studerende og dygtige amatørmusikere, aldersmæssigt fordelt fra 17 til 68 år. Det har i mange år været et af landets mest professionelle amatørorkestre. Orkestret blev stiftet i 1957 som en del af den lokale musikskole og blev et selvstændigt orkester i 1980. Det har i de seneste år turneret flittigt i udlandet.

Birgitte Øland er uddannet hos Asger Lund Christiansen og hos William Pleeth i London. Hun har siden 1989 været ansat i DR Symfoniorkestret. Sideløbende underviser hun cellobørn og unge og spiller kammermusik i mange forskellige sammenhænge. Desuden har Birgitte deltaget som instruktør på sommerstævnet i Askov talrige gange.

Christian Øland er søn af Birgitte Øland og er en af landets mest lovende unge dirigenter. Han begyndte med at studere fagot, men valgte så at studere direktion på Sibelius Akademiet i Helsingfors. Efter kun et års studier her udnævnte chefdirigent Hannu Lintu ham til assisterende dirigent for Det Finske Radio Symfoniorkester. Som sådan dirigerede han blandt andet orkestrets børne- og ungdomskoncerter samt forskellige produktioner af moderne musik. I 2016 modtog han Carl Nielsen Talentprisen.
     I 2017/18 debuterede Christian med Det kgl. Svenske Hovkapellet på Den kgl. Opera i Stockholm. Han har desuden dirigeret den nordiske premiere på Fausto Romitellis værk "An Index of Metals" med det finske ensemble NYKY og gentaget opførelsen på Flow Festival i Helsingfors.
    
     I sæsonen 2019/20 skal han bl.a. dirigere ved Savonlinna Opera Festivalen i Finland. Desuden skal han dirigere både Odense og Aalborg Symfoniorkester, Copenhagen Phil og ikke mindst Det Kgl.Kapel i "Nøddeknækkeren" på Det Kgl. Teater.
Ole Josephsen

Felix Mendelssohn Bartholdy
I foråret 1833 var Mendelssohn i teatret for at se en opera af Conradin Kreutzer: Das Märchen von der schönen Melusine. Operaens libretto var oprindeligt tiltænkt Beethoven, men han ønskede alligevel ikke at bruge den, da det kom til stykket, og så blev det altså Kreutzer, der skrev musik til teksten. Mendelssohn var ikke helt tilfreds med Kreutzers musik, og han besluttede derfor at skrive en ouverture over Melusines historie, som åbenbart faldt i hans smag. Legenden fortæller, at hun på grund af uoverensstemmelser med sin far i al hemmelighed må tilbringe en dag om ugen som havfrue. Men da hendes ægtemand opdager det, bliver hendes straf forvandlet til en tilværelse som fuldtids-havfrue resten af livet.

Robert Schumann
Det er påfaldende at mange forfattere, der skriver om Schumann, enten springer hans cellokoncert over eller kun lige nævner den i en bisætning. Det kan muligvis skyldes, at Schumann kaldte kompositionen "koncertstykke for cello med orkesterakkompagnement", men ifølge Casals er værket "et af de fineste man kan høre - fra begyndelse til slutning er musikken sublim". Og den engelske musikforsker Donald Tovey gør opmærksom på, at orkesterbesætningen i dette værk er langt mere gennemsigtig end i Schumanns symfonier.
     I 1850 fik Schumann en stilling som dirigent for Düsseldorfs Symfoniorkester, og umiddelbart efter begyndte han at komponere cellokoncerten, som var færdig på blot to uger. Men det mærkelige er, at den åbenbart ikke blev spillet nogen steder før i 1860, da den blev opført ved en koncert på konservatoriet i Leipzig. Det har heldigvis bedret sig siden.
     Koncerten begynder usædvanligt: der er ingen orkesterindledning, men kun tre pizzicatoakkorder, inden solisten sætter ind med det første tema. Det andet tema er ofte blevet skældt ud for slet ikke at egne sig for celloen. Men vi kan jo dårligt kritisere Schumann for at skelne mellem gode og fremragende cellister. Schumann hadede, når publikum klappede mellem satserne (hvad der åbenbart var sædvane dengang); det problem klarede han elegant ved at koble de tre satser sammen uden ophold. 2.sats er naturligvis langsom. Det er nærmest en sang, som er meget indadvendt og stilfærdig. Den går lige over i den afsluttende rondosats. Det er påfaldende at solostemmen ikke er særlig virtuos, hvad der jo ellers var almindeligt på det tidspunkt. Men Schumann har selv udtalt, at han ikke var i stand til at skrive en koncert for virtuoser, og at han måtte forsøge sig med noget andet. Hans forsøg må siges at være vellykket.

Jean Sibelius
Sibelius dirigerede selv førsteopførelsen af den femte symfoni på sin 50-års fødselsdag den 8. december 1915. Symfonien fik en varm modtagelse af publikum, men komponisten var ikke selv tilfreds med den og foretog en del rettelser inden den anden opførelse i 1916. En tredje - og endelig- version af symfonien blev først færdig sent på foråret 1919, og det er den vi næsten altid hører nu om stunder.
     Symfonien er speciel i den forstand, at første og anden sats hænger sammen i kraft af fælles tematisk materiale. Sibelius har i øvrigt ikke selv nummereret de fire satser, og de to første spilles nu næsten altid som én sammenhængende sats. Han har dog senere sagt, at han ikke har noget at indvende mod, at satserne spilles adskilt med ophold imellem.
     Anden (eller tredje) sats begynder i et roligt tempo som en variationssats, hvor strygere og fløjter hen ad vejen bliver enige om et variationstema, der er grundlag for resten af satsen frem til finalesatsen.
     Sidste sats begynder med 50 takters stormvejr i strygerne, hvorefter der kommer lidt mere ro i lejren, sådan at hornene kan komme til at præsentere et variationstema, som dominerer satsen helt frem til den majestætiske afslutning.

Bent Olsen

Næste koncert i Espergærde Musikforening finder sted søndag den 10.november kl.16 i Mørdrup Kirke, hvor Toke Møldrup, cello, og Katrine Gislinge, piano, vil spille 3 cellosonater af Johannes Brahms.

Datoen for sæsonens sidste koncert, oprindeligt programsat til den 19.april, er flyttet til den 5.april 2020.

Espergærde Musikforenings næste koncert finder sted søndag den 12.november kl.16 i Mørdrup Kirke, hvor Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester vil spille Niels W.Gades Ossian-ouverture, Richard Strauss' hornkoncert nr.1, hvor Lasse Mouritzen er solist, og Shostakovich' Symfoni nr.10. Morten Ryelund er dirigent.



Espergærde Musikforenings koncerter nyder støtte fra