læs anmeldelsen

Espergærde Musikforening






39.sæson 2019/2020September 2019
Nyhedsbrev nr. 334

Espergærde Musikforenings første koncert i sæsonen er med et stort og prisbelønnet kor, Copenhagen Oratorio Choir, der dirigeres af Torsten Mariegaard. Koret vil opføre Rachmaninovs klangskønne Vesper, sunget på kirkeslavisk. Musikken er lutter blød, mørkfarvet og afrundet vellyd. Der er en enorm klanglig bredde, når koret synger 6-, 7- eller 8-stemmigt, og en enorm bund, når basserne har toner helt ned til det dybe C, ja endda B. Der venter publikum en stor sanglig oplevelse.


Søndag den 29.september 2019 kl.16.00i Mørdrup Kirke
Copenhagen Oratorio Choir
Torsten Mariegaard, dirigent
Nanna Varmer Ipsen, alt



Sergej RachmaninovVesper, op.37
(1873 - 1943)   I - Kom lad os prise Gud (Priidite, poklonimsia)
   II - Pris Herren, min sjæl (Blagoslovi, dushe moya, Ghóspoda)
   III - Salig den mand (Blazhén muzh)
   IV - Glædebringende lys (Svéte tíkhiy)
   V - Nu lader du din tjener gå bort (Nyne otpushcháyeshi)
   VI - Jomfru, Guds moder, glæd dig (Bogoróditse Dévo, raduisya)
   VII - De seks salmer (Shestopsálmiye)
   VIII - Pris Herrens navn (Khvalite ímia Ghospódne)
P a u s e
   IX - Velsignet være du, Herre (Blagoslovén yesi, Ghóspodi)
   X - Efter at have erfaret Kristi opstandelse (Voskreséniye Khristovo vídevshe)
   XI - Min sjæl ophøjer Herren (Velichit dushá moyá Ghóspoda)
   XII - Den store doksologi (Slavoslóviye velíkoye)
   XIII - Hymne 'Frelsens dag' (Tropár 'Dnes spaséniye')
   XIV - Hymne 'Du er opstanden' (Tropár 'Voskrés iz gróba')
   XV - Til dig, sejrrige leder (Vzbránnoy voyevóde)


Bemærk venligst, at ændringer i programmet kan forekomme

Copenhagen Oratorio Choir blev etableret i 1999 og består af to selvstændige kammerkor, Pegasus og Terpsichore, som begge er ledet af Torsten Mariegaard. Copenhagen Oratorio Choir er et erfarent og prisbelønnet kor. I 2003 vandt koret den internationale Schubert Korfestival i Wien som det første danske kor nogensinde. I 2007 fik koret en 3.pris ved Grieg-konkurrencen i Bergen i kategorien Kirkeligt repertoire, og i 2008 blev koret nr.4 i konkurrencen om Vagn Holmboe-prisen. Herudover har de 2 kammerkor hver især opnået et antal nationale og internationale priser.
Mest berejst er koret med Rachmaninovs 'Vesper'. Koret indspillede det i 2000 og har givet over 25 koncerter med værket i Danmark og Sverige. I 2009 indspillede koret to franske messer af Vierne og Widor i samarbejde med Hans Ole Thers og Ørjan Horn Johansen. Begge værker er for kor og to orgler. Koret har hvert år siden 2006 opført Händels 'Messias' i Helligåndskirken i København.

Torsten Mariegaard fik sin musikuddannelse ved DKDM. Oprindeligt var han guitarist, men valgte at slutte studiet på bachelorniveau. Herefter studerede han kor- og orkesterledelse og afsluttede med diplomeksamen hos Dan-Olof Stenlund, kor, og Jorma Panula, orkester. Han har stiftet og dirigeret talrige kor, og opført et stort og alsidigt repertoire med hovedvægt på a cappella værker. Som lærer i korledelse har han undervist organiststuderende på Sjællands Kirkemusikskole, og han har undervist musikteknikere i Danmarks Radio i musikteori og partiturlæsning.
Ole Josephsen


Sergej Rachmaninov skrev sit store 'Vesper' i 1915, blot et par år før den russiske revolution brød ud. Han støttede bestemt ikke revolutionen, og som landejer måtte han forlade landet i 1917 for at redde sig og sin familie. Han vendte aldrig tilbage til Rusland.
     I både den katolske og den russisk-ortodokse kirke er Vesper en aftengudstjeneste før en helligdag. Selv kaldte Rachmaninov værket for Vigilie (vågenatstjeneste), idet han anvender tekster og melodier fra de tre gudstjenester, der følger efter hinanden natten til en helligdag: Vesper (kl.18), Matutin (kl.3) og Prim (kl.6). Altså et forløb, der varer hele natten fra solnedgang til helligdagens begyndelse ved solopgang.
     Værket er for a cappella-kor, altså uden instrumentledsagelse. Helt i pagt med den gamle ortodokse tradition, der ikke tillader brugen af musikinstrumenter i kirken.
     10 af værkets 15 satser er skrevet over de gamle liturgiske melodier fra vågenatstjenesten. De 5 resterende satser (nr.1, 3, 6, 10 og 11) er med melodier, Rachmaninov selv skrev i samme tradition. Han forberedte sig på arbejdet ved at få undervisning af kirkemusikeksperten Stepan Smolenskij, som også fik værket tilegnet. Musikken blev derefter komponeret på bare 14 dage - Rachmaninov var i sandhed grebet af inspirationen.
     Et russisk kirkekor har en karakteristisk klangfylde, som Rachmaninov dyrker og øger i sit store værk. Han opnår en enorm klanglig bredde ved at underdele koret i seks-, syv- eller otte-stemmig sang. I 7.sats når han et øjeblik op på 11-stemmighed. I bunden af klangbilledet lægger Rachmaninov ekstremt dybe bastoner, som benyttes i ortodokse kirkekor. Toner helt ned til det dybe C eller, som i 5.sats, et kontra-B, der ligger en tone derunder.
     De seks første satser af værket er lovsange fra selve vespergudstjenesten, udsat med stor variation. Efter korets indledning Kom lad os prise Gud er der i 2.sats en himmelsk solo for alt, der pakkes ind i gylden velklang af Rachmaninov. I 3.sats synger en lille gruppe mellemstemmer vekselsang med det fulde kor, der svarer med Halleluja, og i 4.sats er der en solo for 2 tenorer.
     5.sats er til den tekst, der i den katolske kirke hedder Nunc dimittis. En afskedssalme, som Rachmaninov ønskede sunget ved sin egen begravelse. Satsen ender med en trinvis nedgang til B'et under det dybe C. Aftenmørket er nu blevet til sort nat. De næste satser er nogle af værkets mest overdådige, f.eks. 7.sats, der kulminerer i en ellevestemmig samklang. I den ekstatiske 8.sats hører man måske allertydeligst, hvordan Rachmaninov behandler koret som et symfoniorkester med mange lagdelinger og farverige klangvirkninger.
     Flere af de efterfølgende satser er opstandelseshymner, ikke fordi det er påskemusik, men fordi de fortæller om lysets sejr over mørket. Den vekselsang, man hører i den vigtige 9.sats med opstandelsesfortællingen, betød så meget for Rachmaninov, at han anvendte den i sit sidste orkesterværk, de retrospektive Symfoniske Danse fra 1940. 11.sats er den tekst, der er kendt som Magnificat i den katolske kirke: Marias lovsang Min sjæl ophøjer Herren. 12.sats svarer til Gloria in excelsis i den katolske kirke, også kendt som 'Den store doksoloi' (Lovprisningen af Gud, Jesus og Helligånden).
     I sidste fase mod solopgangen synges to korte opstandelseshymner og som afslutning en jublende taksigelse til Jomfru Maria.

Rachmaninovs Vesper blev uropført i Moskva i 1915 ved en koncert - ikke som del af en gudstjeneste. Koret var sammensat af drenge og mænd, og overskuddet fra koncerten gik til Tzarens hær, der var hårdt presset i 1.verdenskrig. Tsarens rige var presset både udefra og indefra. Koncerten blev en enorm succes. Publikum brød ud i stormende bifald, selv om det det ellers ikke var tilladt at klappe ad kirkelig musik. Vesperen fik flere opførelser kort efter og blev anerkendt som et af Rachmaninovs bedste værker.
     Efter revolutionen i 1917 blev kirke og stat adskilt i Sovjetunionen. Gradvist blev også religion helt forbudt, og i 1922 var det ikke længere tilladt at trykke noderne til Rachmaninovs mesterværk i Sovjet-unionen. En opblødning begyndte i 1960'erne, hvor den første indspilning af Rachmaninovs Vesper blev lavet i Sovjetunionen, og herefter blev dette, det mest russiske af alle russiske korværker også udbredt blandt vestlige kor. Først efter Sovjetunionens opløsning i 1991 fik kirkemusikken sin plads tilbage i Rusland.
Danmarks Radio




Espergærde Musikforenings koncerter nyder støtte fra